Mange mennesker har det ikke ret godt med konflikter og vil helst undgå dem. Det er ikke underligt, for de kan være temmelig urovækkende. I hverdagen kan de være pinlige eller bare ubehagelige, men det kan også gå hårdere til. Et venskab kuldsejler, en værdifuld medarbejder bliver udbrændt, og sygefraværet på en arbejdsplads er pludselig iøjnefaldende. Med ét oplever man en uforudset frygt eller søvnløse nætter, desorienterede spekulationer. På samfundsplan kan vi se konflikter, der lammer handlekraften eller fører til dårlige politiske beslutninger og en voksende lede ved politik. På globalt plan fører konflikter alt for ofte til krige og elendighed for millioner af mennesker.
Så der er virkelig grund til at opfatte konflikter som farlige og noget, man bare vil undgå eller slippe ud af så hurtigt som muligt. Mange kalder sig selv konfliktsky.
Men konflikter kan forstås på en anden og mindre skæbnesvanger måde: Det kinesiske skrifttegn for krise består af to tegn – det ene betyder fare og det andet mulighed. Hvis man gennemtænker de kriser, man selv har været igennem, kan man måske se, at det har sin rigtighed. De har nok været truende, men har også ført til nye udviklinger i tilværelsen.
Konflikter har den samme dobbelthed. De kan undergrave folks forhold til hinanden, forkrampe følelser og dræne energi.
Men de kan lige så vel være drivkræfter til fællesskab, udvikling og mere ærlige forhold. Det kan komme an på mange ting, som vi ikke selv er herrer over, men det har betydning, hvordan vi forstår dem, behandler dem, lever med dem.
Set på den måde er konflikter i sig selv hverken skadelige eller gavnlige. De er livets udfordringer, en uundgåelig del af det at leve, at ville noget og at ville hinanden noget. De kan ikke undgås – og de går hånd i hånd med enhver forandring eller udvikling.
Forandringer og konflikter er tæt forbundne. Det er konflikter, som skaber forandring, og forandringerne fører konflikter med sig – også konflikter, der gør ondt. Det gælder for det enkelte menneske, for grupper og for hele samfund. Derfor opstår der hele tiden uventede sammenstød, både i familier, på arbejdspladser og i samfundet, og hvis vi er dårligt rustede til at tackle dem, vender vi dem mod os selv og hinanden.
I disse år oplever man tit dårligt arbejdsmiljø og gnidninger på arbejdspladser, som et uroligt kølvand på tidens hyppige firmasammenlægninger og omstruktureringer. Især hvis der ikke tages hånd om problemerne, eller de gøres til den enkelte medarbejders personlige ansvar. Det er vigtigt at se den type konflikter både som et kollektivt anliggende og et ledelsesansvar, som ofte rækker ud over den enkelte arbejdsplads og har at gøre med økonomiske og politiske strukturer.
At være i konflikt kan gøre os klogere eller mere indskrænkede, gøre livet rigere eller fattigere. Det kommer meget an på, hvordan vi forholder os til konflikterne og handler i dem.
Hvis man ser konflikter som et ganske almindeligt og uomgængeligt vilkår for alle mennesker, er de mindre skræmmende. Især når man ved, at man faktisk kan lære at håndtere dem mere intelligent, end man er opdraget til. Redskaberne findes, og man kan lære dem, træne dem og gøre brug af dem, hvis man vælger det.
Teksten er fra Konflikt og kontakt af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg, Hovedland, 2012 (3. udgave)
Angiv venligst kilde ved brug.
Konflikters farer og mulighed
Definition og konfliktsyn
Den skabende og ødelæggende konflikt
Værdier og antagelser i ikkevoldeligt konfliktarbejde
Ikkevoldens tankesæt