Center for Konfliktløsning

  • Center
    for Konfliktløsning
    • Om os
    • Kontakt
    • Arrangementer
    • Job hos os
    • Presse
  • Virksomheden
    – vi tilbyder
    • Uddannelser og kurser
    • Skrædder­syede forløb og konsulentydelser
    • Mægling
    • Trusler og vold
    • Konflikt­beredskab
    • Individuel konfliktfaglig sparring
  • Foreningen
    – vær med
    • Medlemskab
    • Foreningen
    • Konfliktrådgiverne
    • CfK-Ung
    • LIVIAfonden
  • Viden
    – om konflikter
    • Som vi ser konflikter
    • At møde og kommunikere om konflikter
    • Konflikt­mægling
    • Gen­oprettende retfærdighed
    • Internationalt
    • Interkulturel konflikt­løsning
    • Konflikter på arbejds­pladsen
    • Børn og unge
    • Social- og sundheds­området
    • Videoer
    • Podcast
    • Litteratur­henvisninger
    • Links
  • Eng
    lish
> Arrangementer

Arrangementer

Dialogzone: Restorativ Praksis i skolen

Dialogzonen om Restorativ Praksis (RP) afholdes af Gro Emmertsen Lund og Rene De Claville Juhler. De har begge igennem flere år arbejdet med Restorativ praksis i forskellige regi, og har de seneste år samarbejdet omkring indførelse og anvendelse af Restorativ Praksis på danske skoler.

Restorativ Praksis indeholder pædagogiske værktøjer til det forbyggende, problemløsende og genoprettende relationsarbejde med børn og unge. Restorativ Praksis bygger på en filosofi og et mindset, der understøtter dialog, relationsudvikling og fællesskaber. I denne Dialogzone vil fokus være på elevers trivsel i skolen.

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Lære mere om Restorativ Praksis, den bagvedliggende filosofi og hvordan Restorativ Praksis kan anvendes i skolen
  • Få indblik i hvordan Restorativ Praksis har været anvendt til at håndtere konflikter og uhensigtsmæssig adfærd på skoler
  • Blive vejledt i hvordan du kan komme i gang med Restorativ Praksis på din skole

Om du er leder, lærer, ATK-lærer, pædagog eller lignende, så vil denne Dialogzone kunne inspirere dig og give dig et indblik i, hvordan man ud fra den restorativ tænkning tilgår konflikter og uhensigtsmæssig adfærd med henblik på at skabe læring og udvikling for elever samt styrke fællesskabet i klassen.

Du kan læse mere om Gro her: www.groemmertsenlund.dk og Rene her: https://www.hvad-er-meningen.dk/

Sammen har Gro og Rene udgivet et kapitel om Restorativ Praksis her: https://www.dafoloforlag.dk/dk/dagtilbud/fallesskaber-for-alle-i-skoler-og-dagtilbud–8200?srsltid=AfmBOopMA7DuwMjqM35zDoc3Wi5MwODzI9-zOByerG04hJju1xrxjZgt

Gro og John Winslade har netop udgivet bogen Restorativ praksis – stærkere fællesskaber i skolen: https://www.dafoloforlag.dk/dk/ungdomsuddannelse/restorativ-praksis–8228

Tid: D.10.marts  kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Pris: Gratis for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding: center@konfliktloesning.dk
Betaling: MobilePay: 85791


Dialogzonen er en af Center for Konfliktløsnings faste faglige arrangementer. Hver Dialogzone tager afsæt i et oplæg fra en af underviserne eller en anden fagperson, og der vil også altid være plads til refleksioner, øvelser osv.

Arrangementerne er GRATIS for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler kr. 50 i entré. Betaling sker via mobilepay ifm. arrangementet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til: center@konfliktloesning.dk. Oplys gerne telefonnummer og om du er medlem. Bemærk begrænset antal pladser.


Tidligere arrangementer:

Deep Democracy

Kom med til efterårets Dialogzone og få en smagsprøve på, hvordan Lewis Deep Democracy kan anvendes i arbejdet med grupper og styrke facilitering af uenighed.

Deep Democracy er en tænkning, tilgang og praktisk faciliteringsmetode, der kan bruges både professionelt og privat og anvendes i mange former for fællesskaber f.eks. indenfor skole- og uddannelse, klubber, i boligområder, virksomheder, organisationer, foreninger, familier mm.

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Lære mere om Lewis Deep Democracy, tænkningen bag og tilgangen til at arbejde med grupper.
  • Deltage i en Deep Democracy dynamisk dialog.
  • Afprøve nogle af de praktiske øvelser bag tænkningen.

Hvis du arbejder med grupper til daglig, er dialogzonen en hands-on inspiration til, hvordan du kan opstille pædagogiske polariseringer, der bidrager til at få alle stemmer frem og bryde med fastlåste dynamikker og positioner.

Tid: D.30.september 2024  kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

”En rydning baserer sig på tvang, en oprydning på dialog”

Et arrangement om en community genoprettende praksis om respekt og samarbejde fra de centrale aktører i sagen om oprydningen i Fredens Havn – Di Ponti, Esben Banke og Hans Erik Cutoi-Toft.

Selvom situationen i Fredens Havn var kompleks og presset af kritiske naboer og politikere, opstod der en alliance mellem nogle repræsentanter fra myndighederne og Fredens Havn, som holdt fast i dialogen. Et unikt samarbejde blev skabt, da de startede med at handle på, hvad der var enighed om for at lære hinanden at kende undervejs, ligesom de blev ved med at have tillid til processen og respekt for menneskeligheden.

Til Dialogzonen får du mulighed for at:

  • Høre historier fra den ansvarshavende myndighed, grundlæggeren af Fredens Havn og Fredens Havns bedste ven (og genoprettende praktiker) om dialogprocesserne.
  • Få mulighed for at smage på de praksisser og erfaringer de fik undervejs med folk, der lever på kanten.
  • Indblik i en genoprettende proces med ekstremt mange, og meget forskelligartede, aktører.

Tid: D.18 marts 2024  kl. 16.30-18.30 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.

Filmvisning: All your faces 

For første gang bliver filmen ”All Your Faces” vist i Danmark. Filmen giver et unikt indblik i genoprettende samtaler og møder, og de komplekse følelser, dilemmaer og udfordringer processen indebærer for både ofre, gerningspersoner – og for mæglere. Det er en fransk spillefilm af filmskaberen Jeanne Herry, og den havde premiere i marts 2023 i Frankrig.
Center for Konfliktløsning og Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis inviterer til en eftermiddag med filmvisning og efterfølgende dialog d. 21. november 2023 kl. 17-20.
Anledningen er, at man rundt om i Europa fejrer Restorative Justice Week med forskellige arrangementer, der informerer om genoprettende retfærdighed og praksis. I år er det er første gang, vi i Danmark markerer ugen. Siden 2014 har man i Frankrig haft et tilbud om genoprettende processer for ofre og gerningspersoner gennem kriminalforsorgen. I filmen følger man flere mægleres arbejde skildret med stor indlevelse og præcision. Og man får et levende indblik i, hvad en genoprettende proces kan betyde på det personlige og mellemmenneskelige plan – og samtidig bidrage med på et samfundsmæssigt plan.

Tid: Tirsdag d. 21. november 2023 kl. 17-20 hos Center for Konfliktløsning, La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg.
Pris: 50 kr. (incl. sandwich og te/kaffe)
Tilmelding: info@genoprettenderet.dk
Betaling: Mobilepay (oplyses senere)


Dialogzone med Lin Adrian om konflikter og konflikthåndtering

Lin Adrian, lektor og leder af Master i Konfliktmægling på Københavns Universitet udkommer i september med en ny bog, der hedder: Konflikter og Konflikthåndtering – en grundbog. Det er en forskningsbaseret bog, som både giver et grundigt indblik i og overblik over forskellige tilgange til konflikter, relevante temaer i konfliktsituationer samt forskellige konflikthåndteringsformer, bl.a. konfliktvejledning og konfliktmægling.

På Dialogzonen vil Lin fortælle og invitere til dialog om forskellige nedslagspunkter fra bogen. Det kommer bl.a. til at handle om blinde vinkler i konflikter og nye modeller til konfliktanalyse.

Praktisk: Torsdag d. 7. september 2023 kl. 16.30-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

 

Dialogzone om dialogkaffe med Özlem Cekic

Hvordan tager man dialogen der hvor den er allersværest?

Özlem Cekic inviterer os med på hendes rejse, hvor hun har taget kontakt til nogle af de mennesker, hun er allermest uenig med. Endda nogle af dem, der har sendt hende meget voldsomme mails.

Hvordan går man ind i de samtaler, man godt ved er meget svære? Vi får et indblik i, hvordan Özlem har flyttet sig fra at ville forandre andre til at fokusere på, hvad hun selv kan gøre. Undervejs vil der også være små dialog-øvelser.

Özlem Cekic er generalsekretær for foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, der arbejder for at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark. Se mere om foreningen her: brobyggerne.dk

Praktisk: Tirsdag d. 2. maj 2023 kl. 17-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

 

Dialogzone om krænkende oplevelser og adfærd

Krænkende oplevelser og adfærd (KOA) fylder mere og mere i debatten og i de sammenhænge de kommer frem. Dette kalder på kompetent håndtering af disse porøse, komplekse og dilemmafyldte sager. Vores tilgang, er en genoprettende og mæglende tilgang, hvor de involverede spiller en aktiv rolle og arbejdspladsen styrkes og der kan skabes læring. En tilgang, der kan medvirke til at mindske sygemeldinger og opløsning af samarbejder, der kan koste dyrt både menneskeligt og økonomisk.

Til denne Dialogzone får du mulighed for at høre om vores tilgang, gennem oplæg og øvelser, samt dialog omkring dilemmaer, perspektiver og udfordringer.

Praktisk: Torsdag d. 26. januar 2023 kl. 16.30-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

Oplægsholdere og facilitatorer: Kristina Edinger Garth-Grüner og Jesper Bastholm Munk, undervisere og mægler ved CfK.

 

Dialogzone om fredsforhandlinger

Fredsforhandlinger kom på alles læber i foråret, da Rusland og Ukraine allerede fire dage efter krigens start påbegyndte fysiske og virtuelle møder i forsøget på at nå til enighed om en aftale, der kunne afslutte krigen. Konflikter af den skala, som Ruslands invasion af Ukraine har medført, er notorisk svære at løse. Ikke desto mindre viser historien, at det har været muligt at afslutte årelange konflikter gennem forhandling. Denne Dialogzone tager dig med ind i maskinrummet af fredsforhandlinger. Der vil være fokus på rammerne for forhandlinger, betydningen af tillid og fysisk tilstedeværelse. Hvordan kan man ændre en destruktiv konflikt-interaktion? Og hvor afgørende er kemi og tillid mellem parterne?

Praktisk: Tirsdag d. 29. november kl. 16.30-18.30 på La Oficina, Suomisvej 4 på Frederiksberg.

Oplægsholder og facilitator: Isabel Bramsen, viceleder ved Center for Freds- og Konfliktstudier, Lunds Universitet og ny-tilknyttet mægler ved CfK

Del ...

  • Share
  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Center for Konfliktløsning

Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg

Gl. Almindvej 33, 8800 Viborg

CVR: 1820 0988
Merkur Andelskasse: 84014250686
MobilePay: 85791

Email: center@konfliktloesning.dk
Telefon: +45 3520 0550

  • Facebook
  • LinkedIn

Modtag CfKs nyhedsbrev

Sitemap   |   Privatlivspolitik   |   Login

Copyright © 2026 · Executive Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind

Dette website benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Vi formoder, at du er med på det. Acceptér Læs om privatlivspolitikken
Privatlivs- & cookie-politik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
GEM & ACCEPTÈR
 

Loading Comments...