Af Bjørn Nygaard
Den nuværende amerikanske præsident har skrottet atomaftalen med Iran. En aftale som et samlet EU støtter, og den forhenværende amerikanske regering bidrog til at skabe. Samtidig har Trump strammet sanktionerne mod Iran. Det har samlet set optrappet konflikten mellem Iran og amerikanerne, da iranerne er så presset, at de reagerer med at forstyrre olietransporten i Hormuzstrædet.
Nu ønsker den britiske og amerikanske regering, at Danmark støtter en militær intervention i Hormuzstrædet, og den danske regering har erklæret, at den modsat bl.a. den franske og tyske regering ser positivt på muligheden for at deltage. Interventionen kaldes i neutrale termer for en flådemission, men at placere militært isenkram i dette område kan meget vel resultere i voldelige sammenstød og ultimativt i krig. En krig, Trump i øvrigt tidligere har truet iranerne med.
Europæiske lande og ikke mindst Danmark er taget som gidsler i denne konflikt. Både fordi det forstyrrer vores interesser i form af handel med Iran, og fordi vi står i en situation, hvor vi skal vælge mellem på den ene side vores mangeårige allierede USA og på den anden side en fornuftig afspændings- og nedrustningspolitik. Et svært valg da vi er afhængige af et godt forhold til USA af økonomiske og forsvarspolitiske årsager. Men alligevel synes valget klart.
Vi har tidligere støttet amerikansk ledede og igangsatte krige i Irak og Afghanistan, og lektien er meget tydelig: De har været militære og politiske (demokratiske) fiaskoer, haft enorme menneskelige omkostninger i de berørte lande og blandt vores egne soldater, været enormt dyre og endelige skabt grobund for øget terrorisme inklusiv IS. Det er ikke den vej, vi skal gå ned ad igen.
Tværtimod må et samlet EU vise den amerikanske præsident, at EU og Danmark fortsat arbejder for nedrustning og frihandel og ikke for mere kold eller varm krig. Vi må lade diplomatiet og ikke våbnene tale og derfor genskabe atomaftalen og sammen med andre EU-lande sige nej til at deltage i interventionen i Hormuzstrædet.