Center for Konfliktløsning

  • Center
    for Konfliktløsning
    • Om os
    • Kontakt
    • Arrangementer
    • Job hos os
    • Presse
  • Virksomheden
    – vi tilbyder
    • Uddannelser og kurser
    • Skrædder­syede forløb og konsulentydelser
    • Mægling
    • Trusler og vold
    • Konflikt­beredskab
    • Individuel konfliktfaglig sparring
  • Foreningen
    – vær med
    • Medlemskab
    • Foreningen
    • Konfliktrådgiverne
    • CfK-Ung
    • LIVIAfonden
  • Viden
    – om konflikter
    • Som vi ser konflikter
    • At møde og kommunikere om konflikter
    • Konflikt­mægling
    • Gen­oprettende retfærdighed
    • Internationalt
    • Interkulturel konflikt­løsning
    • Konflikter på arbejds­pladsen
    • Børn og unge
    • Social- og sundheds­området
    • Videoer
    • Podcast
    • Litteratur­henvisninger
    • Links
  • Eng
    lish
> Ydelser > Konflikthåndtering med unge

Konflikthåndtering med unge

Konfliktuddannelsen til dig der arbejder med unge.

Vil du gerne hjælpe unge med at løse konflikter? Vil du være en, der kan noget særligt med konflikter på din arbejdsplads, og bidrage til udvikling af jeres praksis – som ressourceperson og med en mæglende tilgang til konflikter?

På dette kursus får du:

  • en grundlæggende konfliktforståelse samt en viden og forståelse for, hvad der sker i og imellem unge, når der opstår konflikter
  • en øget indsigt i egne reaktionsmønstre i konfliktsituationer
  • større indsigt i din egen rolle og det indre konfliktarbejde
  • arbejdet med at kunne stå i og agere bevidst i intense konfliktsituationer, hvor der er risiko for trusler og vold
  • viden og redskaber til at støtte unge, voksne professionelle og arbejdspladsen i at løse konflikter gennem en mæglende tilgang
  • forudsætninger for at kunne lede mæglinger og genoprettende processer mellem unge i gruppekonflikt

Målgruppe

Konflikthåndtering med unge er en uddannelse til dig, der arbejder dér, hvor konflikterne blusser op – unge imellem eller mellem unge og voksne. Det kan være som skolelærer, gymnasielærer, klassementorer, vejledere, SSP-koordinator, klubpædagog, medarbejder i ungehus, ansat eller frivillig i idræts- og ungdomsorganisationer mm.

Uddannelsens indhold i overskrifter

  • Konfliktforståelse i forhold til det indre og ydre konfliktarbejde
  • At agere rollemodel i konflikter med unge
  • En mæglende tilgang til konflikt
  • Inspiration til genoprettende processer og mægling i grupper
  • Etablering af det psykologisk trygge undervisningsrum
  • Træning i rollen som konfliktvejleder med en mæglende tilgang.
  • Etik og dilemmaer – herunder konflikter, hvor parterne er under 18 år

Arbejdsform

Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem praktiske øvelser og refleksion over praksis, oplæg og træning. Udgangspunktet er deltagernes erfaringer fra hverdagen, og der trænes med afsæt i deltagernes egne/fiktive cases, hvor man selv er involveret i konflikten eller skal indgå som tredjepart. I forbindelse med øvelserne giver underviserne sparring og feedback til deltagerne.

På kursets første dag får man udleveret grundbogen Konflikt og Kontakt.

Varighed og holdstørrelse

Uddannelsen varer ni dage og er fordelt på tre moduler a tre dages varighed. Der er to gennemgående undervisere og max. 18 deltagere.

Materialer
Vores grundbog til uddannelsen er `Konflikt og Kontakt´ af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg (den nyeste udgave fra januar 2021). Den udleveres på første kursusdag.

Kursusbevis

Efter gennemført uddannelse får du et kursusbevis fra Center for Konfliktløsning.


Udtalelser fra tidligere deltagere

“Jeg oplevede uddannelsesforløbet som et plug and play-forløb, fordi alt kan bruges direkte ude i praksis med det samme. Samtidig var det faglige niveau højt, hvilket jeg oplever som en sjældenhed i forhold til kurser og uddannelser, som er direkte anvendelige i praksis.

Undervisningen blev rammesat og faciliteret af virkelig dygtige undervisere, som formåede at skabe det samme rum for os kursister, som de ønsker, vi skal skabe sammen med de unge mennesker, vi arbejder med i hverdagen. Preach what you teach, var hvad jeg oplevede på et meget højt niveau. Det var i sig selv meget inspirerende.

Desuden var uddannelsen også en rejse ind i sig selv og sit eget følelsesliv, og den sårbarhed, der er forbundet med det, blev mærket, respekteret og anerkendt i et trygt rum.

Efter bare ni dages uddannelse vil jeg påstå, at jeg har flyttet mig og er blevet dygtigere til mit daglige virke på et niveau, jeg aldrig har oplevet tilsvarende på nogen anden uddannelse. Fem stjerner ud af fem herfra” – Jonas Worm Simming, AKT- og inklusionsvejleder, Hanebjerg Skole

“Et kursus, der ændrer din tankegang og syn på konflikter. Du får praktiske redskaber til at bruge i hverdagen samtidigt med, og endnu vigtigere får du udfordret dit syn på konflikter på en helt fantastisk og anerkendende facon.

Jeg kunne allerede fra første modul begynde at se ændringer i mit syn på konflikter, og hvordan de skal løses. Der bygges respektfuldt videre på hvert modul, så alle kan få maksimalt udbytte uanset erfaring på området.” – Bo Holst Brandenhoff, SSP-Konsulent, Sønderborg Ungdomsskole

“Et fantastisk kursus som jeg kan anbefale til alle der arbejder relationelt med unge. underviserne formår at få alle med i undervisningen uanset forskellige faglige baggrunde. De formår at formidle stoffet, så der både er fokus på teori og mest af alt øvelser, som gør at vi kursister får konkret erfaring med øvelserne og selv erfarer, hvad metoden gør ved os som mennesker. 

Jeg føler mig god nok til at gå ud og bruge metoderne med det samme og kan bruge tankegangen i andre dele af mit arbejde også.” – De bedste anbefalinger fra Sif Møller Jensen, SSP Hillerød

“Tusind tak for et inspirerende og professionelt kursus. Tak for at skabe nogle fantastiske læringsrammer! “ – Tina Schak Matzen, pædagogisk trivselsmedarbejder, Huset, Hillerød


UDDANNELSEN BESTÅR AF TRE MODULER (3 + 3 + 3 dage)


EFTERÅR 2025 (eksternat)

Modul 1: 9.-11. september
Modul 2: 20.-22. oktober
Modul 3: 1.-3. december

Undervisere

Jens Hyldahl og Marie Reiter


Pris

Kr. 19.800 pr. deltager + moms. Prisen inkluderer 9 dages undervisning, forplejning og undervisningsmaterialer.

Sted

Uddannelsen finder sted på Frederiksberg.


Du kan få mere information ved at skrive til vores faglige leder, kontaktoplysningerne kan du finde her

    Kursustilmelding Konflikthåndtering med Unge

    Kursus: Konflikthåndtering med unge

    Tidspunkt:





    JaNej


    Del ...

    • Share
    • Print
    • Email
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn

    Center for Konfliktløsning

    Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg

    Gl. Almindvej 33, 8800 Viborg

    CVR: 1820 0988
    Merkur Andelskasse: 84014250686
    MobilePay: 85791

    Email: center@konfliktloesning.dk
    Telefon: +45 3520 0550

    • Facebook
    • LinkedIn

    Modtag CfKs nyhedsbrev

    Sitemap   |   Privatlivspolitik   |   Login

    Copyright © 2026 · Executive Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind

    Dette website benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Vi formoder, at du er med på det. Acceptér Læs om privatlivspolitikken
    Privatlivs- & cookie-politik

    Privacy Overview

    This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
    Necessary
    Altid aktiveret
    Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
    GEM & ACCEPTÈR